Lifting Gua Sha®

– ansigtsbehandling med flere fordele

Lifting Gua Sha er ikke kun en fysisk opstramning af huden i ansigtet, som mindsker rynker og fine linjer. Behandlingen er også beroligende, skaber bedre blodcirkulation og tilfører ilt og næring til hud, muskler og bindevæv.

 

Sådan hjælper Lifting Gua Sha

  • Strammer ansigtshuden op
  • Reducerer rynker og fine linjer
  • Forbedrer muskeltonus
  • Styrker smidigheden
  • Renser bindevævet
  • Øget blodcirkulation
  • Tilfører ild og næring til hud, muskler og bindevæv
  • Lindrer stress og beroliger
  • Afhjælper angst, søvnløshed og uro
  • Giver fornyet energi
  • Skaber balance


  • Behandlingerne frarådes til personer med solskoldet hud, sår, feber og anden sygdom. Læs mere under spørgsmål og svar
     
     
     

    Lifting Gua Sha er en effektiv, naturlig og afslappende ansigts-behandling

    Visse elementer fra Japansk Lifting indgår i en behandling med Lifting Gua Sha. Det træner og løfter ansigtsmusklerne og skaber balance i krop/sjæl, da der også arbejdes med zoneterapipunkter. Du kan også bestille Japansk Lifting for sig selv – læs mere her.

    Faste elementer:
    • Gua Sha
    • Shen Men-øreakupunktur
    • Kosmetisk Cupping
     

    Spørgsmål og svar om Lifting Gua Sha

    Kan alle få gavn af Lifting Gua Sha?


    Ja – både mænd og kvinder, yngre som ældre, kan opleve fordele ved Lifting Gua Sha.

    Vi fraråder dog behandlingen ved eksempelvis:
    • Solskoldet hud
    • Feber
    • Sygdom
    • Svamp
    • Betændt hud
    • Skadet hud
    • Sår
    • Hudkræft


    Hvordan foregår behandlingen?


    Lifting Gua Sha er en blanding af flere effektive metoder – herunder akupunktur, cupping, gua sha og evt. Japansk Lifting.

    Det samlede resultat er bl.a. strammere hud, smukkere glød, øget blodcirkulation, fornyet energi og total afslapning.

    Hvad er cupping?


    Cupping er en del af behandlingerne med Gua Sha.

    Cupping (lyserøde cupper)

    Stammer fra traditionel kinesisk medicin og går mange tusinde år tilbage i tiden. Dette er oprindeligt en metode til at behandle sygdomme med.

    Men cupping har de senere år fundet sin vej herhjemme i den kosmetiske verden også. En behandling med silikonecupper ...
    • øger blodgennemstrømningen i muskler og bindevæv
    • tilfører ilt til cellerne
    • hjælper lymfesystemet med at udskille affaldsstoffer

    Når en silikonecup sættes på huden, danner den et lille vakuum og derved løftes huden op. Det gør ikke ondt, men kan efterlade et sugemærke, som vil forsvinde af selv.

    Hvad er Japansk Lifting?


    Japansk Lifting indgår som en del af Lifting Gua Sha.

    Løfter, glatter og afspænder ansigtets muskler og dermed bliver blodgennemstrømningen i ansigtshuden bedre, hvilket giver en smukkere glød og udstråling.

    Samtidig drænes ansigtet for væskeophobninger, så misfarvninger og poser under øjnene mindskes eller forsvinder helt.

    Teknikken er meget afslappende og behagelig.

    Liftmetoden bygger på de nyeste hud- og vævsopstrammende teknikker i kombination med:
    • Dybdegående massage
    • Zoneterapi
    • Akupressur
    • Lymfedrænage


    Du kan læse mere om Japansk Lifting her.

    Har du flere spørgsmål til behandlingerne?


    Kontakt mig her, hvis du har spørgsmål til behandlingerne med Gua Sha, som du ikke finder svar på her på siden.